Belysning

Du må selv

  • Opsætte lavvolt halogenspots under visse betingelser, som er beskrevet nedenfor.
  • Udskifte og montere en fatning.
  • Opsætte og nedtage lamper.
  • Udskifte og montere en lampestikprop.

Ophængning af lamper
En ledning til en hængelampe må bære en vis vægt, som er afhængig af antallet af ledere i ledningen (2 eller 3) og deres tværsnit (0,75 mm2 eller 1 mm2).

Visse lamper kan være monteret med en ledning, som har en bæresnor. Vær opmærksom på, hvordan bæresnoren skal monteres. Læs derfor altid brugsvejledningen.

Tilslutning af lampe
En roset (lampeudtag) har faste klemmer til montering af lampens ledningsender og har indbygget aflastning. Klemmerne er mærket som beskrevet i tabellen på siden "ledninger".

Rosetten kan bære en vægt på op til 5 kg, men vægten begrænses af den ledning, der er anvendt (se tabellen nedenfor).

Hvis ledningerne i en ældre installation kommer ud af et rør i loftet eller fra en væg, må en hængelampe ikke hænge direkte i disse ledninger, men skal hænge på en krog med et lampeophæng.

Hvis lampen ikke skal hænge direkte ved tilslutningsstedet, kan den ophænges i en krog, et lampeophæng eller i en "svanehals".

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.